Basilikum L'herbe royale (urternes konge) og Basilikumolie - den hellige olie.

Hans majestæt basilikum

Basilikumolie – den hellige olie, som anvendes inden for kosmetik, aromaterapi, sygdomsbehandling og gastronomi.

L’herbe royale (urternes konge) kalder de franske kokke basilikum.
Selve ordet basilikum betyder “konge” (fra det græske βασιλεύς/basileus).

Altså, i denne artikel kommer vi tæt på den kongelige, hans majestæt basilikum. Basilikum har ikke nogen kongelige titler i nutidens aromaterapi, dog har basilikums helende egenskaber været kendt gennem flere tusinde år.

Basilikum planten

Basilikum/ Sød basilikum (dansk)
Basilikum og basilikumolieBasil/ Sweet Basil (engl.)
Basilikum /Süß Basilikum (tysk)
Ocimum basilicum (lat.)


Det var Carl von Linné som døbte basilikum ´Ocimum basilicum´, som er i samme familie som mynte. Basilikum er en flerårig, varmekrævende plante, og kan ikke klare det danske klima. Men, der findes allerede nogle mere robuste sorter, som klarer den danske sommer, men ikke vinter (jeg så den i den Økologiske Have i Odder). Dog er det almindeligt, at dyrke basilikum som en etårigplante i drivhuse, og ret tit findes den til salg i små potter i danske supermarkeder.

I Danmark forbinder vi mest basilikum som en kryddeurt fra sydeuropæiske, især italienske, køkkener. Som krydderi anvendes basilikum sammen med tomat, spaghetti, pizza, salat, suppe, sovs, kød, ost, pesto, hvidløg m.m. Man anvender almindeligvis friske basilikumblade, da de som tørrede urter mister meget af sin aroma og smager anderledes end frisk basilikum.

Basilikum – historisk indblik

Selvom de fleste mennesker forbinder basilikum med middelhavslandene sydpå, så er basilikum oprindeligt hjemmehørende i Indien og andre tropiske områder i Asien, hvor den har været dyrket i mere end 5000 år. Basilikum er meget kendt og er værdsat som krydderi, pryd- og medicinsk plante i Indien, Taiwan, Indonesien, Thailand, Vietnam, Cambodja og Laos. Basilikum spiller stadig en vigtig del i Østen, som i Ayurveda og Siddha traditionel medicinske systemer.

I middelhavslandene har basilikum også en lang historie. Et fund i pyramiderne i Egypten beviser, at basilikum blev dyrket der siden oldtiden. Basilikum har også traditionelt været en hellig plante i Grækenland, og i nogle sydeuropæiske lande er der stadig mange folkeeventyr, ritualer og overbevisninger omkring basilikum. Mange orthodokse kirker (i Serbien, Makedonien og Rumænien) anvendes basilikum til forberedelse af vievand, og placeres ofte ved kirkens alter.

Æterisk olie Basilikum

Der findes mange forskellige arter basilikum, som f.eks. holy basilikum (Ocimum sanctum) og hoary basilikum (Ocimum americanum) med meget forskellige dufte. Men det er sød basilikum (Ocimum basilikum) med sødlig, frisk, krydret og meget intens duft, som typisk anvendes til fremstilling af æteriske olier til aromaterapeutisk brug.

Olien fremstilles ved dampdestillation af blade og blomster.

Sød basilikum dyrkes i nutiden kommercielt i mange lande, og der findes allerede over 160 forskellige sorter af sød basilikum. Duften, indholdet og sammensætning af den æteriske olie afhænger af sort, oprindelse, høsttidspunkt og varierer meget. Indholdet af æterisk olie kan variere fra 0,04 til 0,70 %, og mængden af hovedkomponenter (linalool, estragol, eugenol, cineol, taniner og andre) varierer også meget i de forskellige sorter.

Aromaterapeutiske standarder sætter nogle særlige krav til indholdet af ingredienser, og det er kun få æteriske olier fra basilikum, som sælges på verdensmarkedet, der kan matche de strenge krav.

Basilikumolie – aromaterapi

Selvom basilikum i traditionel medicin har været værdsat i tusinde år, har basilikumolie ikke den stor popularitet i moderne aromaterapi og phytoterapi. Men, situationen vil nok ændre sig snart, da der for nylig har været megen forskning i basilikumolies sundhedsmæssige egenskaber.

Videnskabelige undersøgelser in vitro har vist, at forbindelserne i basilikumolie virker som en antioxidant, har antivirale og antimikrobielle egenskaber samt potentiale til anvendelse i forbindelse med behandling af cancer.

Forskellig forskning demonstrerer, at basilikumolie kan ødelægge bakterier, indvoldsorm, og en række skBasilikumolie Vivasanadelige insekter.
Den udsletter selv multidrugs-resistente stammer af Staphylococcus og Enterococcus samt Pseudomonas-infektioner og urinvejsinfektioner. I kombination med antibiotika øges deres effektivitet ti gange, som gør det muligt at reducere dosen af sidstnævnte.

Basilikumolie er en god hjælp ved astma, bronkitis, forkølelse, hoste, mellemørebetændelse og tandpine.
Basilikumolie mindsker kvalme – selv fra kemoterapi, fordøjelsesbesvær, gigt og ømme muskler.

Basilikumolie kan også mindske menstruation, fødselsmerter og stimulerer mælkeproduktion hos ammende kvinder.

Basilikum stærke antivirale og antimikrobielle egenskaber har gjort basilikumolie meget populær hos phytokosmetologer i de seneste tider. Basilikumolie er en kraftfuld antioxidant og forynger cellerne. Basilikumolie kan virke bedre end nogle kommercielle, antiseptiske produkter til bekæmpelse af bumser og til at reducere inflammation.
Dens antivirale virkning er effektiv mod herpes og helvedesild.

I min aromaterapeutiske praksis anbefaler jeg basilikumolie mod nervøsitet, søvnløshed, svimmelhed og migræne. Efter mine observationer er basilikumolie formentlig et af de bedste midler til nervesystemet. Det opløfter stemningen, forbedrer humøret, modviker træthed, angst, depression og hovedpine.

Mere om basilikumolie

Som om det ikke var nok, har basilikumolie endnu flere anvendelsesområder, som insekt-frastødende middel mod fluer og myg. Basilikumolie lindrer også kløe og hævelse efter insektbid.

I de seneste år er basilikumolie også tit blevet brugt i badevand, sæbe og parfume.

Altså, basilikum er meget mere end en vidunderlig krydderurt.

For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at basilikumolie, lige som andre æteriske olier kun må bruges med omtanke. Store mængder af basilikumolie kan virke overstimulerende. Desuden anbefales basilikumolie ikke til gravide kvinder. Det anbefales ikke at anvende basilikumolie i mere end tre uger i træk. God fornøjelse med basilikumolie.

Af Natalia Burmistrova Jørgensen

Reference:
http://www.biodiversitylibrary.org
Brophy, J. J.; M. K. Jogia (1986). “Essential oils from Fijian Ocimum basilicum L.”. Flavour and Fragrance Journal 1 (2): 53–55.
The European Agency for Evaluation of Medicinal Products (EMEA), 3 Mar. 2004. “Position Paper on the use of HMP containing estragole”  de Almeida I, Alviano DS, Vieira DP, et al. (July 2007). “Antigiardial activity of Ocimum basilicum essential oil”. Parasitol.
Beckstrom-Sternberg, Stephen M., and James A. Duke. “The Phytochemical Database.” http://probe.nalusda.gov:8300/cgi-bin/browse/phytochemdb. (ACEDB version 4.3 – data version July 1994).
”Smuk og sund sammen med VIVASAN”, af VIVASAN academy, ophavsret 2010, Moskva,
”Aromaterapi til kvinder”, M. Tisserand, 1992, ”Lær at forstå og praktisere aromaterapi”, M. Storm, 1999,
”Den lille sundhedsserie – Aromaterapi”, S. Lavery, 1997,
”Aromaterapi for krop og sjæl”, Gabriel Mojay, Paludan 1996
“Aromatherapy – a complete guide to the heling art”, K. Keville and Mindy Green, USA, 1995

Æteriske olier fra VIVASAN produceres af Elixan Aromatica GmbH i Schweiz.
Høj kvalitet af økologiske råvarer, sammen med moderne produktionsmetoder og streng kvalitetskontrol af slutprodukt er garanti for den reneste kvalitet af VIVASAN æteriske olier.
Kvalitetskontrol:
– Produktion ifølge GMP (Good Manufacturing Practice) og PIC (Pharmaceutical Inspection Convention)
– SQTS (Swiss Quality Testing)
– Ifølge Cosmetics Directive 76/768/EEC
Æterisk olie fra VIVASAN fremstilles til personlig og professionel brug indenfor homøopati og aromaterapi.
VIVASAN æteriske olier sælges med 10 ml dråbeflasker med dråbepipet af standard størrelse, som garanterer nøjagtig dosering.
Blogger, uddannet MBiochem, MBA