Mynteolie er meget populær og har mange anvendelser i medicin, aromaterapi, fødevarer, kosmetik, m.m. 

“Mynte hvis duft alene helbreder og opfrisker ånden…
myntesaft er fortrinlig til at klare stemmen,
hvis den drikkes lidt før optræden enten i kor eller på scene”,
Plinius, 77 e.Kr

Mynte er en meget kendt plante i Danmark og i Europa og hører til en af de mest solgte urter. Ikke mindst er mynte kendt i USA, som har den største producent af æteriske olier fra mynteplanter.

Mynten er også populær i Østen. Finthakkede mynteblade giver en særlig frisk smag i traditionelle arabiske couscous-salater, og mynte hører tit til i det asiatiske køkken.

Det menes, at mynte var kendt og anvendt i tusinder af år. Der findes indikationer på, at mynte blev anvendt af romerne og egypterne i oldtiden.

Planten
Ager-Mynte (Mentha arvensis)
Grøn Mynte (Mentha spicata)
Grå Mynte (Mentha longifolia)
Rundbladet Mynte (Mentha suaveolens)
Vand-Mynte (Mentha aquatica)
Peber-Mynte (Mentha x piperita)- hybrid
Læbeblomst-familien (Lamiaceae)

Mynte er hjemmehørende i Europa, men dyrkes i nutiden i stort set hele verden. Mynte vokser fint her i Danmark både som vildtvoksende eller dyrkede i private haver og på kommercielle plantager/drivhuse til salg i supermarkeder.

Mynte formerer sig villigt med rodskud i vores haver, og kan nogen gange blive lidt for dominerende i danske køkkenhaver. Det skal man tage i betragtning, når man overvejer at plante mynte. Jeg har selv haft en erfaring, da en enkelt mynteplante fyldte hele bedet bare over en sæson.

Der findes flere arter og krydsninger af mynte. En af de mest kendte arter i Danmark er grøn mynte (Mentha spicata), som kan blive op til 70 cm i højde, har brunrøde, behårede stængler, lilla blomster på toppen og friske blade. En anden meget kendt mynteart er agermynte (Mentha arvensis), som er en lille urt, kun 10-30 cm i højde, og som findes vildt voksende her i landet i fugtige egne. Vandmynte (Mentha aquatica), som navnet indikerer, vokser på fugtige steder ved åer i Danmark. Planten kan blive op til 75 cm i højde, har lyselilla blomster og blade med en ret skarp smag. Petermynte (krydsning eller hybrid vandmynte og grøn mynte) er den anden mest kendte mynte.

Mynteolie -Aktive Indholdsstoffer
Myntearter er ikke bare forskellige af udseende, men der er også en stor forskel på indholdet af aktive stoffer. Indholdstoffernes sammensætning varierer meget. De vigtigste komponenter er menthol 27-51% (op til 80% i Menta arvensis), menthone (13-32%), isomenthone (2-10%), 1,8-cineole (5-14%).

Indholdsstoffer % Pebermynte
Mentha × piperita
Grøn mynte
Mentha spicata
Ager-Mynte
Mentha arvensis
Menthol 27-51 0,1-0,3 65-80
Menthone 13-32 0,7-2 3,4-15
Isomenthone 2-10 0 1,9-4,8
1,8-Cineole 5-14 1-2 0,1-0,3
Limonene 1-3 8-12 0,7-6,2
Carvone 0 58-70 0
Menthofuran 0 0 2-12

 
Et af de mest kendte aktive stoffer i mynteplante er monoterpen mentol, hvis mængde varier meget i forhold til myntens art. Grøn mynte har et absolut lavt indhold af mentol, under 1 %; Hvor Ager-mynte indeholder op til 80 % af mentol, og det er ager-mynte som anvendes til udvidelse af mentol.

Menthol kan lugtes i koncentrationer op til 1:73.000, og kan smages i koncentrationer op til 1:130.000. Menthol har antiseptiske egenskaber og i kraftigere koncentrationer desinficerende egenskaber. Mentol har også lokalbedøvende virkning og virker krampeløsende. Menthol, som er udvundet fra mynteolie, er en normal ingrediens i flere produkter mod luftvejsgener, hovedpine og muskelsmerter. Pga. den friske smag og kølende evne anvendes menthol ofte i kosmetik, drikkevarer, tyggegummi, boljer, cigaretter, tandpasta og mundskyl.

Mynteolie
Olien fra mynte udvindes ved dampdestillation af blade og blomstertoppe, og planterne skal høstes kort før blomstring for at opnå den bedste kvalitet råmateriale til fremstilling af olie.

Olien fra forskellige myntearter er på andenpladsen i produktionsmængde på verdensplan efter appelsinolie.

På den anden side, så hører mynteolie til en af de mest forfalskede olier. Oftest anvendes ikke blot blade og blomstertoppe til fremstillingen af olie, men hele planten inklusive udløbere destilleres, som resulterer i olie af ringere kvalitet. Oftest blandes forskellige arter eller der anvendes billigere arter som fortyndingsmiddel eller substitut. Derfor er der store forskelle på priser og kvaliteter.

Olien fra de fleste myntearter har en meget karakteristisk frisk, skarp og behagelig duft.

Mynteolie har antibakterielle og antifungale egenskaber som varierer meget hos de forskellige arter. Mynteolie virker forfriskende og stimulerende. Ren olie har stærke galdedrivende og krampeløsende virkninger. Ingen antioxidantvirkninger er indentificeret.

Anvendelse
Mynteolie er meget populær og har mange anvendelser i medicin, aromaterapi, fødevarer (f.eks. boljser), kosmetik (cremer, lotioner), som smagsforstærker (tandpasta, mundskyl), m.m. Mynteolie er en licenseret æterisk olie, som anvendes medicinsk i England og flere andre europæiske lande.

Mynteolie er en af de bedste æteriske olier til alle typer af fordøjelsesproblemer, og anbefales ved fordøjelsesbesvær, kvalme, mod oppustethed, irritabel tyktarm og luft i maven. Mynteolie tilsættes tit til helsedrikke, og der findes en praksis med at anvende ren mynteolie i kapsler til indvortes behandling af maveproblemer, for eksempel Colpermin kapsler, som indeholder pebermynteolie som deres aktive bestanddel.

Mynteolie anvendes som dampinhalationsmiddel ved luftvejslidelser, forkølelse og har hostestillende effekt. Mynteolie er også febernedsættende, fordi den er sveddrivende og afkølende for kroppen.

Takket været det store indhold af menthol, virker mynteolier lokalbedøvende. Desuden virker olien udvidende på de små blodkar under huden. Derfor er olien udmærket til at løsne kramper ved muskelømhed og spændingshovedpiner.

Mynteolie er ret populær hos sportsmassører og sportsudøvere, og anvendes udvortes mod lokale muskelsmerter. Dens krampestillende egenskaber gør den også velegnet til brug ved menstruationskramper.

Mynteolie er også værdsat hos fitokosmetologer. Olien er god i en ansigtsbehandling til dyb rensning af huden med dampansigtsmaske mod uren hud og acne.

Mynteolie er meget populær i aromaterapi. Pga. stimulerende virkninger anbefales mynteolie mod depression, angst, hovedpine og manglede koncentration. Mynteolie er velegnet til aromalampe, aromabad og aromamassage. Mynteolie blandes godt med lavendel, rosmarin, eukalyptus og citron.

Mynte kan også bruges til akut behandling af chok på grund af stoffets stimulerende egenskaber. Dryp et par dråber på et tørklæde og inhaler eller inhaler direkte fra flasken. Dette kan også lindre kvalme ved f. eks. rejse.

Har man hovedpine elle migræne, kan man også prøve at få hjælp med mynteolie ved at blande et par dråber i en teske jojobaolie, og så påføre blandingen på panden og tindingerne. Har man ondt i nakken eller muskelspændinger, kan man lindre ved at smøre en blanding af mynteolie og jojobaolie på problemområder.

Mynte anbefales tit til vægttabsprogrammer, da flere undersøgelser påviser, at mynte mindsker appetitten.

Sidst men ikke mindst, skal det nævnes, at olien ikke tåles af myrer og andre insekter og plagedyr. Mynteolies frastødende egenskaber kan bruges til fordrivelse af hovedlus. Desuden er mynteolie effektiv ved behandlingen mod hundelopper og flåter, hvor olien kan tilsættes til shampoo eller sprøjtes på hundets halsbånd.

Mynteolie må kun anvendes i et begrænset tidsrum (ca 4 uger, og pause på et par måneder), ellers vænner kroppen sig til de aktive stoffer, og effekten bliver mindre. Olien anbefales ikke til børn, gravide og ammende. Desuden kan nogle mennesker ikke tåle mynteolie (menthol). Mynteolien må helst ikke nydes om aftenen pga. stimulerende virkninger, da det kan forårsage søvnløshed.

Natalia Burmistrova Jørgensen
MBiochem, MBA
Vivasan Academy

 

 

 

Æteriske olier fra VIVASAN produceres af Elixan Aromatica GmbH i Schweiz.

Høj kvalitet af økologiske råvarer, sammen med moderne produktionsmetoder og streng kvalitetskontrol af slutprodukt er garanti for den reneste kvalitet af VIVASAN æteriske olier.
Kvalitetskontrol:
– Produktion ifølge GMP (Good Manufacturing Practice) og PIC (Pharmaceutical Inspection Convention)
– SQTS (Swiss Quality Testing)
– Ifølge Cosmetics Directive 76/768/EEC
Æterisk olie fra VIVASAN fremstilles til personlig og professionel brug indenfor homøopati og aromaterapi.
VIVASAN æteriske olier sælges med 10 ml dråbeflasker med dråbepipet af standard størrelse, som garanterer nøjagtig dosering.

 

Referencer:
”Urter og Urtemedicin”, G. Borchorst, 1991, Klitrose
The Chemisty & Bioactivity of Essential Oils” (75-76), 1999, Dr Maria Lis-Balshin, BSc PhD, Amberwood Publishing Ltd
“Essential Chemistry for Aromatherapy” (149-153), 2008, S. Clarke, BSc PhD, Elsevier
“The Aromatherapy Bible”, 2009, G. Farrer-Halls, Godsfield Press
“Aromatherapy An A-Z”, 2000, P. Davis, The C.W.Daniel Company Ltd
“Aromatherapy – a complete guide to the healing art”, 2009, K. Keville and M.Green, Crossing press Berkeley
“Handbook of essential oils science, technology and applications”, Ed. by K. Hüsnü Can Baser and Gerhard Buchbauer, CRC Press, 2010